skip to Main Content
Kim Nielsen Overtager Roret For Pedab Danmark

Kim Nielsen overtager roret for Pedab Danmark

Fra 1. oktober overtager et velkendt ansigt i Pedab Group, Kim Nielsen, 46 år, ansvaret for forretningen i Danmark. Kim Nielsen har en lang karriere bag sig fra it-virksomheder som HP, Microsoft, IBM og SAP. I de seneste to år har han været ansat i Pedab som hhv. direktør i Finland, forretningsudvikler i Pedab Group, samt divisionsdirektør for Pedab Data & Analytics. Sidstnævnte rolle bibeholder han.  

”Det er et privilegium for mig at få overdraget roret og fortsætte den gode udvikling af Pedab’s danske forretning. Vores afgående direktør, Lars Bell, har gjort en stor indsats og igangsat forandringer i Pedab Danmark, som har styrket os organisatorisk og salgsmæssigt. Han har inspireret og udfordret – og vigtigst af alt har han formået at holde fast i Pedab’s stærke kultur,” siger Kim Nielsen og fortsætter: 

Vi er i en transformation og vil fremadrettet sætte meget mere spot på vores effektive økosystem og vores rådgivningsydelser til partnerne. Jeg glæder mig enormt til at være med til at drive dette sammen med vores kompetente team i Danmark.”  

Vi fokuserer på at skabe vækst for partnerne  

Ifølge Kim Nielsen er Pedab’s fornemmeste rolle at accelerere det velfungerende økosystem, som Pedab har bygget op. Økosystemet gør det nemt for virksomheder at tilgå de rette kompetencer, teknologier og forretningsmuligheder, og derfor styrker Pedab løbende sin markedsrettede rådgivning af partnerne 

”Vi udbygger løbende vores forretning for at kunne støtte partnerne bedst muligt i deres håndtering af kunderne. Vi rådgiver vores partnere og hjælper dem praktisk med at bygge it-løsninger, håndtere indkøbsprocedurer og udforme marketing- og kommunikationsbudskaber til markedet. Derudover udvikler vi intelligente services, som partnerne kan sælge til kunderne i eget navn,” siger Kim Nielsen. 

Han tilføjer, at Pedab har en stærk nordisk og voksende europæisk platform at stå på med kompetencer i foreløbigt ni lande. ”Derfor kan vi også bistå partnerne, når de vokser ud over Danmarks grænser,” siger han. 

Markedsbehovene sætter agendaen 

Ifølge Kim Nielsen er det essentielt at holde fokus på markedet og skræddersy leverancer til hver enkelt virksomhed.  

Vi forenkler det komplekse for partnerne, så de hurtigere og bedre kan hjælpe virksomheder med forretningsudvikling og vækst. Derfor er det markedsbehovene, der driver vores velfungerende og alsidige økosystem,” siger Kim Nielsen 

Kort om Kim Nielsen  

  • Har arbejdet i ind- og udland for Pedab Group, SAP, IBM og Microsoft 
  • Har studeret  London Business School og Boston University Questrom School of Economics 
  • Har i over fem år været frivillig erhvervsmentor for unge mennesker, herunder flygtninge i Danmark 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top