skip to Main Content
Ny Innovativ Løsning Med Aguardio

Ny innovativ løsning med Aguardio

Vi er rigtig glad for samarbejdet med vores nye partner, Aguardio, der sammen med Scandic vil hjælpe hotelgæster til at mindske deres vandforbrug under bruseren. Det sker ved hjælp af innovativ teknologi og nudging. Samarbejdet er en del af Scandics fokus på at tilbyde bæredygtige hoteloplevelser.

Aguardio har som mål at hjælpe med at reducere vandforbruget på hoteller igennem teknologiske, innovative løsninger. Det sker via en sensor og et display med en timer, der sættes i brusekabinen på hotelværelset. Displayet placeres i øjenhøjde og viser, hvor lang tid gæsten har været i bad. Så snart der tændes for vandet, går timeren i gang. Ambitionen er at påminde gæsten til, at blive opmærksom på sit vandforbrug og dermed nedsætte det til gavn for miljøet. 

Foreløbig har Scandic Jacob Gade-hotellet i Vejle fået installeret løsningen på alle 129 værelser, men hotelkæden ser med interesse på resultaterne af samarbejdet for at vurdere løsningen på kædens andre 25 hoteller. Det er første gang, at Aguardios løsning testes i så stor skala.

Læs mere om den spændende case her og kontakt Jens von Arenstorff, hvis du vil høre mere om den. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top